+45 77 34 56 78

Symantec vs. Google - kort udgave

Undgå certifikatfejl i Google Chrome og Mozilla Firefox – Den korte udgave

Det her er den korte hurtige vejledning, som kun fokuserer på hvilke produkter der påvirkes og hvad man bør gøre for at undgå problemer fra de udmeldte browser klienter Google Chrome og Mozilla Firefox.

Hvis du har et SSL certifikat udstedt i eller før 1. december 2017 fra en af følgende brands:
  • Symantec
  • GeoTrust
  • Thawte
  • RapidSSL
Vil browsere fra Mozilla Firefox og Google Chrome, vise certifikatfejl i:
  • April 2018 for certifikater udstedt før 1. juni 2016
  • Oktober 2018 for certifikater udstedt efter 1. juni 2016
  • Og ingen fejl for certifikater udstedt efter 1. december 2017

Ingen andre certifikatleverandører (fx GlobalSign, AlphaSSL, Comodo) eller certifikat typer (fx CodeSign eller EmailSign) er påvirket. Og det påvirker kun der hvor en browser klient fra Google eller Mozilla forbinder til en server, dvs. er ikke relevant for server til server kommunikation.

Nye certifikater udstedt efter fra den 1. december 2017 og frem, er ikke påvirket af konflikten imellem Symantec og Google/Mozilla. Det betyder at alle certifikater der udstedes nu, inkl. genudstedelser, vil virke til slutdatoen i certifikatet.

Tjek i følgende tabel for vores anbefalede fremgangsmåde, for at undgå browserfejl og minimere spildtid:

UdstedtUdløbsdatoAnbefaling
Før 1. jun 2016Før 1. jun 2018Forny som normalt i januar-februar 2018
Før 1. jun 2016Efter 1. jun 2018Genudsted gratis eller forlæng i januar-februar 2018
Efter 1. jun 2016Før 1. dec 2018Forny som normalt i januar-august 2018
Efter 1. jun 2016Efter 1. dec 2018Genudsted gratis eller forlæng i 2018, senest 1. september 2018

Vælger du at genudstede et certifikat købt hos os, er det selvfølgelig som altid gratis. Derudover tilbyder vi gratis CSR service og hvis det var i den originale ordre også gratis installation.

For at genudstede et certifikat fra os, skal du blot svare på en af de email du modtog da du lavede ordren og skrive at du ønsker at genudstede certifikatet for navnet xxx.ditdomæne.dk.
Samtidigt skal du vedhæfte/copy-paste en ny CSR tekst til det samme navn, eller skrive at du ønsker at bruge CSR service og et mobilnummer vi kan sende en SMS kode til.

Har du mange certifikater, ønsker at skifte til et andet produkt/leverandør, er i tvivl om hvad der er bedst for jer, eller i det hele taget bare stadig har spørgsmål om det her, så endelig skriv eller ring. Vi hjælper gerne.

Det med småt. Vi har indregnet en buffer i forhold til foreløbige udgivelsesdatoer, for stabile versioner af Google Chrome, så beta udgaver bør heller ikke påvirkes. Vi kan dog ikke garantere hvornår forskellige browser versioner udgives.
Vi anbefaler derfor at udføre ovenstående anbefalinger, så snart det er muligt og ikke presse grænserne.

Vi opdaterer denne side løbende, hvis der kommer nye informationer eller mere præcise datoer. 
Senest opdateret 4. Januar 2018.


Tilbage