Comodo SSL certifikatprodukter hedder nu Sectigo.
Den korte udgave
Den 1. November 2018 annoncerede Comodo CA at alt certifikatrelateret virksomhed ville skifte brand til Sectigo og at alle certifikatprodukter ville hedde Sectigo, fra den 1. Januar 2019.
Alle certifikatprodukter der fandtes som Comodo, er blevet erstattet med et tilsvarende Sectigo produkt.
For eksempel hedder Comodo PositiveSSL produktet nu Sectigo PositiveSSL.
Hvad betyder det for dine Comodo certifikater
Du behøver ikke gøre noget.
De virker som de hele tiden har gjort. Når du fornyer skal du blot vælge det tilsvarende Sectigo produkt i stedet.
Der er ikke ændret på rodcertifikater eller produkter generelt. Det er kun en rebranding som vil udskifte navne på produkter og intermediate certifikater fremover.
Hvorfor sker ændringen
Comodo som virksomhed har arbejdet med flere ben inden for cybersikkerhed og CA delen var blot et ben. Comodo’s CA del blev i oktober 2017 opkøbt af San Francisco Partners og det virker til at de har en strategi for at vækste certifikatforretningen ved at kombinere flere produkttilbud til certifikatkunderne og skille sig ud fra resten af Comodo forretningen ved navneskiftet.
Der er planer om at udvide udover selve certifikaterne, med web sikkerhedsløsninger, som malware skanning, CDN global performance, DDoS beskyttelse, website backup, m.m.
Du kan finde Sectigo produkterne her.