SSL-certifikater kan højst være gyldige i 199 dage. Senest 15-03-2027 bliver grænsen 99 dage, for DigiCert-certifikater allerede fra 24-02-2027. Læs mere →

SSL Automatisering

Kubernetes med cert-manager

cert-manager er allerede den klient, klyngen bruger. Opsætningen handler om at pege den på en CA, der udsteder certifikater, I kan stå inde for over for kunder og revision.

Klyngen henter selv, men den henter fra en gratis udsteder

Et certifikat i Kubernetes er en Secret, som Ingress refererer, og som pods monterer. Den del kører allerede. Det, der som regel mangler, er en kommerciel CA med organisationsvalidering og en aftale bag, uden at klyngen skal hente certifikaterne et andet sted fra end den plejer.

Hvad den genererede opsætning gør

Guiden skriver en ClusterIssuer med FairSSL som ACME-server og med externalAccountBinding. HMAC-nøglen lægges i en Secret, og Certificate-objekterne henviser til issueren på samme måde som før.

  • Opretter en Secret med EAB HMAC-nøglen i cert-manager-namespacet.
  • Opretter en ClusterIssuer, der peger på FairSSL ACME-serveren.
  • Certificate-objektet navngiver den Secret, certifikatet skal ligge i.
  • cert-manager fornyer og udskifter Secreten på plads.

Hvor certifikatet ender

I en TLS Secret med det navn, du sætter i secretName. Ingress refererer den Secret, og cert-manager skriver det fornyede certifikat ind i den samme Secret, så manifesterne ikke skal ændres. Certificate-objektet står som Ready, når det er på plads.

Det her skal du vide på forhånd

Brug cert-manager v1.21 eller nyere med feature gate ACMEUseARI slået til, hvis du vil have ARI. Når issueren er en ClusterIssuer, skal EAB-Secreten ligge i cert-manager-namespacet og ikke i applikationens eget. Vælger du en http01-solver, skal ingress controlleren stadig kunne nås på port 80 udefra: det er kun dns01 med AutoDNS, der fjerner det krav.

Vejledninger til den her platform

Understøttede versioner

Guiden i kontrolpanelet er skrevet til disse versioner. Kører du en ældre version end den, der står her, så spørg os, før du bestiller.

KubernetesVersionerGuiden sætter ingen versionsgrænseKører påKubernetes-clusteretACME-klientcert-manager, ARI fra v1.21 med feature gate ACMEUseARI

Validering uden at åbne noget ind til serveren

En ACME-klient, der validerer over HTTP, kræver port 80 åben ind til serveren. En klient, der validerer over DNS, kræver en API-nøgle til din DNS-udbyder, og den nøgle ligger så på serveren med skriveadgang til din zone. Interne servere og appliances kan sjældent nogen af delene.

Den ene CNAME du opretter per domæne

_dnsauth.<domain> CNAME <hash>.autodns.fairssl.dk

Du opretter den én gang per registreret domæne. FairSSL skriver CA’ens valideringsrecord i vores egen zone, og du rører ikke din DNS igen ved fornyelse.

Én record per domæne

Wildcards, SAN-navne og nye underdomæner på det samme registrerede domæne bruger den samme CNAME viderestilling.

Ingen DNS-nøgler på serveren

Klienten får aldrig adgang til din DNS-zone. En kompromitteret server kan derfor ikke ændre dine DNS-records.

Udgående HTTPS, ingen indgående regel

Serveren skal kunne kalde fairssl.dk over HTTPS. Der skal ikke åbnes en indgående regel i firewallen, og serveren behøver ikke en offentlig adresse.

Sådan virker AutoDNS →

Hvad der bliver overvåget, når klienten kører

En automatisering, der går i stå uden at sige det, er værre end en fornyelse i kalenderen. Vi måler derfor både certifikatet og den klient, der skal forny det.

Fornyelsesvindue hver time

Vi spørger CA’en via ARI, hvornår certifikatet bør fornyes, og tjekker hver time. Svarer CA’en ikke, falder vi tilbage til 21 og 7 dage før udløb.

Klienten holder op med at melde sig

Halveres en klients check-in-frekvens, sender vi en advarsel. Et certifikat kan være gyldigt længe efter, at den klient, der skulle forny det, er holdt op med at køre.

Om installationen lykkedes

Windows-klienten melder resultatet af installationen tilbage. Et certifikat, der er udstedt, men ikke bundet til sitet, tæller som en fejl.

E-mailalarmer per profil

Alarmer sættes op per profil, så drift og udvikling kan få besked på hver sin adresse.

Overvågnings-API

Status kan hentes som JSON eller læses direkte af PRTG og Prometheus, så certifikaterne står i det overvågningssystem, I allerede kigger på.

Certifikater uden automatisering

Certifikater, der ikke kører automatisk, får udløbsmail 28 dage og 7 dage før udløb.

Administration, profiler og adgange →

Hvad automatiseringen koster

Gebyret betales per hovedcertifikat, per år, oveni prisen på selve certifikatet.

250 DKK per hovedcertifikat om året

Kortere levetid betyder flere udstedelser om året. Antallet af udstedelser ændrer ikke prisen: du betaler for certifikatet under administration, ikke per fornyelse.

  • Op til 25 servere, der bruger certifikatet, er med i gebyret. Hver server får sit eget genudstedte certifikat.
  • Genudstedelser koster ikke ekstra.
  • Ændringer i SAN-navnene på certifikatet koster ikke ekstra.
  • Flere ACME-klienter, der bruger det samme certifikat, koster ikke ekstra.

Et certifikat mere prissættes for sig: certifikatets egen pris plus gebyret for et år.

Regneeksempel og prisdetaljer →

Fra bestilling til et certifikat, der fornyer sig selv

Trin tre er det, der ikke findes i en generisk ACME-vejledning: opsætningen bliver skrevet til din platform.

  1. 1

    Bestil certifikatet i kontrolpanelet og slå automatisering til på det.

  2. 2

    Opret CNAME viderestillingen for domænet. Én gang per registreret domæne.

  3. 3

    Vælg din platform i guiden. Portalen skriver opsætningskommandoen med kontonøgle og domæner sat ind, og du kopierer den med én knap.

  4. 4

    Kør kommandoen på serveren. Klienten henter certifikatet, installerer det og fornyer det derefter selv.

Klienten til Windows pakker vi selv og bygger dagligt. Linux og macOS bruger stock lego, som den genererede kommando kalder. Hent Windows-klienten

Kom i gang i kontrolpanelet →

Support på mail og telefon er gratis før, under og efter installationen. Fjerninstallation er et tilkøb til fast pris.

Find din platform

Guiden i kontrolpanelet skriver opsætningen til den platform, du vælger, med kontonøgle og domæner sat ind. Du kopierer den med én knap og kører den på serveren.

Windows

Simple-ACME i FairSSL-udgaven henter certifikatet, installerer det i certifikatlageret og binder det til sitet eller tjenesten.

IIS 8+, IIS 6-7.5, Exchange, RDS, ADFS, WAP, SQL Server, PRTG, Dynamics NAV/BC, Tomcat

Se opsætningen →

Linux

Stock lego med FairSSL som ACME-server. Den genererede kommando skriver certifikatet og reloader tjenesten bagefter.

nginx, Apache, HAProxy, Traefik, Caddy, Postfix, lego

Se opsætningen →

macOS

Lego, med den samme opsætning som på Linux.

lego

Appliances

FortiGate 7.6.3 og F5 BIG-IP 21.1.0 og nyere taler ACME selv. Ældre versioner og de øvrige bokse henter certifikatet gennem en agent eller en enrollment-URL.

FortiGate, FortiMail, FortiWeb, NetScaler ADC, F5 BIG-IP, Kemp LoadMaster, Cisco ASA, Cisco FDM, Kubernetes cert-manager

Se opsætningen →

Det her er ikke med

Guiden skriver ikke en opsætning til pfSense, Synology, Palo Alto eller Sophos. Kører du en af dem, så spørg os før du køber, så vi kan se på, hvad der kan lade sig gøre.

Certifikater på mange servere og appliances

Et offentligt SSL-certifikat kan højst være gyldigt i 199 dage nu, 99 dage senest 15-03-2027 og 46 dage senest 15-03-2029. Hvert certifikat skal dermed skiftes mindst to gange om året nu og mindst otte gange om året fra 2029, på hver server, firewall og load balancer, det bruges på. sslbrain fra FairSSL kører som en appliance i jeres eget netværk og fornyer og installerer certifikaterne fra ét sted, også på udstyr uden agent.

Sådan fornyer og installerer sslbrain certifikater automatisk(åbner sslbrain.com i en ny fane)